Jeg var ung og udødelig da politiet satte efter mig
fordi jeg ikke havde lys på cyklen
Hvis jeg ikke havde været i pengemangel var jeg muligvis
stoppet
Hvis ikke jeg havde været en smule fuld var jeg helt sikkert
standset
Jeg svingede over vejen
Ind på stien ved pølsevognen i Tordenskjoldsgade
Så ud af øjenkrogen at politiet vendte kareten
Vidste de ventede på mig i porten i den anden ende af
karreerne
Så jeg fortsatte halvvejs i fælden før jeg stille og roligt
cyklede samme vej tilbage
Og op ad Niels Juhls gade
Der troede strømerne nok de var snedige tænkte jeg dumsmart
Der troede strømerne nok de var snedige tænkte jeg dumsmart
I dag har jeg cykelhjelm og lys på så bilisterne kan se mig
Det handler ikke om at snøre politiet
Men om at passe på de hjerneceller jeg har tilbage
Ak ja sådan kan det gå for os oprørere
Ingen kommentarer:
Send en kommentar