tirsdag den 29. november 2016

Alemu Tebeje – Hilsen til Europas folk!

Over land og hav kom jeres forfædre til Afrika Pakkede tusinder af bibler ud Fyldte vores forfædre med kærlige ord Hvis nogen slår dig på højre kind Vend også den venstre til Hvis nogen tager din frakke Lad ham også få dine bukser Nu trodser vi Deres børns børn Der arver de ord jeres forfædre efterlod Vores kroppe forslåede og udplyndrede Af vores livstidspræsidenter Nu trodser vi have og lækkende både Kolde bølger af frygt Lader salte vinde slå os i ansigtet Og jeres kystvagter trække os op af vandet som olieindsmurte fugle Men her er vi endelig for at banke på jeres hoveddør Med et desperat håb om At I husker alle de smukke ord jeres forfædre prædikede for vores

mandag den 28. november 2016

Noget om at kræve ofre på andres vegne

Det er pudsigt at dem der snakker om at spænde livremmen ind Altid selv sidder godt i det og går med skrårem og seler

torsdag den 24. november 2016

Noget om månen

Besynger af månen er jeg ikke Mit liv er for kort til den slags bagateller Månen lyser op som en Nefalygte Månen skvulper i hovedet Påvirker flod og ebbe Hunde hyler Er der noget om snakken Månen påvirker os mere end vi tror Får os til at skære tænder

Noget om at stivne

Der stod jeg som et træ Lammet af rædsel Forstenet Fyren ville slås med mig fordi jeg havde sagt det var uforskammet af skubbe det fulde askebæger over til os Han pustede sig op Lamslået stod jeg stor og stivnet Fordi jeg ikke bevægede mig Ikke bevægede et øjenbryn blev han bange Min mest loyale ven og min bror holdt sig parat for at se om det udviklede sig til slagsmål Fyren trak i land uden at sige undskyld Lettet satte jeg mig ned Fyren troede jeg dyrkede slow motion japansk kampsport Spurgte om jeg var jægersoldat Jeg fortalte ham jeg var ny uddannet pædagog Selv var han ingeniør studerende

tirsdag den 15. november 2016

Kødboller

Karbonaden har et dårligt ry De andre undgår den Når karbonaden ringer tager frikadellen ikke telefonen De har ellers gået i folkeskole sammen Så ringer karbonaden til hakkedrengen Hakkedrengen har ikke tid Den arbejder meget og har små bøffer Karbonaden har ikke så mange venner den kan ringe til Så den går på Tinder Karbonade søger venskab med andre kødboller Straks får den svar fra ensomme frikadeller Hakkedrenge med depressioner En enkelt nakkekotelet i bad standing har også svaret Karbonaden er overrasket over alle de mange henvendelser Der er mange ensomme kødboller derude