Fønix lever i Bucharest, Juni 1990

Jeg tog til deres første koncert efter revolutionen
Alle var eksalterede
Alle kunne vi i hjertet Foartas esoteriske ord og lyrik
For mig var Covaci en slags Ovid hjemvendt fra et langt politisk eksil
Ærgerligt sagde jeg til mig selv
At han har opgivet sine berømte soloer
Alligevel gjorde den ex Jethro Tull violin fyr det glimrende
Med armene over kors og grublende stod Pittis rock kritiker og skuespiller
Bare 17 år
Før sin alt for tidlige død
Hvor underholdende at se ham stå og glo
En uredt bønnestage i mængden
Omkring os politiet
Utroligt tilbageholdende
Efter blodbadet nogle få måneder før
En øl nok til at dræbe dem
Selv de nikkede med hovederne i takt til musikken
Prøvede på at se populære ud
Jeg nikkede også mens deres ofre rådnede op i kælder celler

Rumænien til salg

Alle disse folk som snakker om revolutionen er tomme
Deres fingre og albuer hemmeligt kremeret af Ceausescu i den hellige januar
Alt hvad vi taler om nu er fremtiden
EU priser
Belgiske turister og lavt forrentede lån

Men du er den eneste som læser mine digte før jeg udgiver dem
(Hvis jeg nogensinde gør)
Der er ingen anden sagkundskab i lejligheden vi stolt besidder i udkanten af fabriksbyen
Du virker så uengageret med din litteratur
Vær engageret
Det er sådan du nogle gange driller mig de kolde morgener

Ja det er rigtigt
Måske er jeg løbet tør for tålmodighed
Vi er helt sikkert løbet tør for cigaretter
…..

Alene med alle

Kødet dækker knoglerne

Og de putter en hjerne ind der og nogle gange en sjæl

Og kvinderne knuser vaser mod væggene

Og mændene drikker for meget

Og ingen finder den eneste

Men bliver ved med at lede

Kravler ind og ud af senge

Kødet dækker knoglerne

Og kødet leder efter mere end kød

Der er ingen chance overhovedet

Vi er alle fanget i enkelt skæbner

Ingen finder nogensinde den eneste

Byen dumper fyld

Skrothandlernes fyld

Sindssygehospitalernes fyld

Sygehusenes fyld

Kirkegårdenes fyld

Intet andet

Fyld

Cafe museum

Forsvundet nu den cafe

I stedet fremvises guld

I en fart lavede de en reproduktion

Forsvundet nu fyrene filatelisterne

Dem der gemte frimærker postkort og breve

Samlere af sort hvide sundhedsklinikker

Katalogiseret af tiden

Forsvundet nu lørdag morgenerne

Med dogmatisk tåge

Korthårede sportsfolk med veltrænede vokaler

Jeg tilgiver ikke skønheden i disse passerede øjeblikke

Når vi ville synke ned i røde læder armlæn

Og tilføje skyer til kaffen

Til Marianne Büttrich

I et år har jeg prøvet på at skrive et brev til dig

Men mine tankers græshopper er uoversættelige

Folkene på arbejde er uoversættelige

Står vagt om mine ord og grammatik

Mine timer kan ikke oversættes til dine

De sorte syrener bagved vinduet

De åbne porte

Dagens gullige cigaret bund

Nøglehullets døde øje ved sekstiden

Rilke er også uoversættelig

Die blütter fallen, fallen

Wir alle fallen

Jeg har så meget at fortælle dig

Men en tunnel nærmer sig mit forsinkede tog

En lang fløjten lyder

Jeg er træt Marianne

Jeg tager til Bermuda trekanten for at slappe af

Vilhelm Lundstrøm 1893-1950

En af eksponenterne for tidlig dansk modernisme
Stærkt inspireret af fransk kubisme
Dyrkede den geometriske forenkling