søndag den 28. september 2008

Fønix lever i Bucharest, Juni 1990

Jeg tog til deres første koncert efter revolutionen
Alle var eksalterede
Alle kunne vi i hjertet Foartas esoteriske ord og lyrik
For mig var Covaci en slags Ovid hjemvendt fra et langt politisk eksil
Ærgerligt sagde jeg til mig selv
At han har opgivet sine berømte soloer
Alligevel gjorde den ex Jethro Tull violin fyr det glimrende
Med armene over kors og grublende stod Pittis rock kritiker og skuespiller
Bare 17 år
Før sin alt for tidlige død
Hvor underholdende at se ham stå og glo
En uredt bønnestage i mængden
Omkring os politiet
Utroligt tilbageholdende
Efter blodbadet nogle få måneder før
En øl nok til at dræbe dem
Selv de nikkede med hovederne i takt til musikken
Prøvede på at se populære ud
Jeg nikkede også mens deres ofre rådnede op i kælder celler

Ingen kommentarer: