fredag den 13. januar 2017

Julekort

Hun gik fra ham Han skrev et julekort Kærlig hilsen fra x Mads

torsdag den 5. januar 2017

José Emilio Pacheco – Digternes liv

I poesi er der ingen lykkelig slutning Poeter ender bindegale og bliver spærret inde som kvæg (Det skete for Dario) Eller de er skæve Eller slutter med at kaste sig i dybet med cyanidskum om munden Eller dør af alkoholisme stofmisbrug fattigdom Eller værre: Kanoniske digtere Bitre beboere af en grav der hedder Samlede værker

tirsdag den 3. januar 2017

Tv blues

Der findes mørke midt på dagen Nedrullede persienner Tv lysets blålige skær Der er tilrøget og utrolig beskidt i stuen Mager og bleg sidder han i sofaen Uden at tænke mig om spørger jeg om han har haft en god nytårsaften Kender allerede svaret før han udbryder Ad helvede til Så snakker vi om skyderiet i Istanbul Det kan virke som om denne verdens godhed er på retur Især hvis man hele tiden ser tv og sjældent kommer ud