Midt i firserne var SU lån helt vildt dyre
Renten var tårnhøj 20%
Jeg lånte ti tusind
Min storebror havde en klassekammerat
hvis storebror lige
havde åbnet en HIFI butik
AKAI spolebåndoptageren skulle han have
fem tusinde
femhundrede kroner for
Den var kun halvanden år gammel
Jeg kom hjem med spolebåndoptageren
Indspillede og afspillede Moonlight Shadow
Det lød dårligt og det var ellers en god sang
Spolebåndoptageren var spillet sønder og sammen
Havde nogle rigtig irriterende S’ lyde
Senere byttede jeg den til en Höfner guitar
Der var ingen forstærker til
Der var seks strenge men det var kun de fem der kunne
stemmes
Jeg lærte at spille starten på Smoke on the water
Det blev hurtigt kedeligt at spille guitar som knapt kunne
høres
Så jeg byttede Höfner guitaren for et barkøleskab som
summede højt hele natten
Om morgenen ringede jeg til Genbrugsfabrikken og bad dem afhente
det
Ingen kommentarer:
Send en kommentar