Jeg har støvsugermusik
Som regel et bestemt album med Bad Religion
Ramones er også gode at støvsuge til
Deres sange varer højest to minutter
Den tid det tager at støvsuge hjemme hos mig
Jeg dvæler ikke ligefrem ved opgaven
Der er mange ting at nå
Spejlet skal pudses så jeg kan se mit skæg bliver gråt
Der står en opvask som forventer at jeg tager den
Den er ved at blive utålmodig
Bestikket svinger allerede med sablerne
Glassene klirrer demonstrativt
Der er revolution i luften
Vaskemaskinen giver en omgang til for at berolige gemytterne
Kaktusserne har fået mere end nok og tusser tilbage til
stuen
Revolution er ikke noget for dem
Jeg afslår også
Skal nå at tørre støv af og vaske vinduerne inden mørket
sænker sig
Og selveste rengørings inkvisitionen indfinder sig i form af
find fem fejl og sæt fingeren på den støvede plet jeg overså i skyndingen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar