Det er ikke første gang
og helt sikkert heller ikke sidste
gang jeg tager fejl
Jeg er i skarp træning
I går anmeldte jeg en koncert med det forkerte band
Lige så længe jeg kan huske har jeg taget fejl
Hørt forkert
Læst forkert
Hvordan Ud og Se kunne bliver til Udogse aner jeg ikke
Jeg har taget det forkerte tog
Den forkerte bus
Stået af det forkerte sted for at tisse
Da jeg kom tilbage var bussen kørt med min bagage
Jeg er gået i den forkerte retning
Kommet en uge før i skole fordi jeg troede sommerferien var
forbi
Glemt en HF eksamen så de ringede til mig og sagde at det
var nu jeg skulle op
Sendt den forkerte ansøgning afsted
Søgt en medhjælper stilling selv om jeg er pædagog
En gang meldte jeg min cykel stjålet
Glemte jeg havde stillet den ved hovedbiblioteket
Hovedet under armen og så afsted
Jeg var i Spanien og skulle flyve til Billund men endte i
Kastrup
Det var nu ikke min skyld men rejsebureauets
Jeg er ikke den eneste som tager fejl
Jeg tager bare fejl mange gange
Ingen kommentarer:
Send en kommentar