tirsdag den 29. november 2016
Alemu Tebeje – Hilsen til Europas folk!
Over land og hav kom jeres forfædre til Afrika
Pakkede tusinder af bibler ud
Fyldte vores forfædre med kærlige ord
Hvis nogen slår dig på højre kind
Vend også den venstre til
Hvis nogen tager din frakke
Lad ham også få dine bukser
Nu trodser vi
Deres børns børn
Der arver de ord jeres forfædre efterlod
Vores kroppe forslåede og udplyndrede
Af vores livstidspræsidenter
Nu trodser vi have og lækkende både
Kolde bølger af frygt
Lader salte vinde slå os i ansigtet
Og jeres kystvagter trække os op af vandet som olieindsmurte fugle
Men her er vi endelig for at banke på jeres hoveddør
Med et desperat håb om
At I husker alle de smukke ord jeres forfædre prædikede for vores
mandag den 28. november 2016
Noget om at kræve ofre på andres vegne
Det er pudsigt at dem der snakker om at spænde livremmen ind
Altid selv sidder godt i det og går med skrårem og seler
torsdag den 24. november 2016
Noget om månen
Besynger af månen er jeg ikke
Mit liv er for kort til den slags bagateller
Månen lyser op som en Nefalygte
Månen skvulper i hovedet
Påvirker flod og ebbe
Hunde hyler
Er der noget om snakken
Månen påvirker os mere end vi tror
Får os til at skære tænder
Noget om at stivne
Der stod jeg som et træ
Lammet af rædsel
Forstenet
Fyren ville slås med mig
fordi jeg havde sagt det var uforskammet af skubbe det fulde askebæger over til os
Han pustede sig op
Lamslået stod jeg stor og stivnet
Fordi jeg ikke bevægede mig
Ikke bevægede et øjenbryn blev han bange
Min mest loyale ven og min bror holdt sig parat for at se om det udviklede sig til slagsmål
Fyren trak i land uden at sige undskyld
Lettet satte jeg mig ned
Fyren troede jeg dyrkede slow motion japansk kampsport
Spurgte om jeg var jægersoldat
Jeg fortalte ham jeg var ny uddannet pædagog
Selv var han ingeniør studerende
tirsdag den 15. november 2016
Kødboller
Karbonaden har et dårligt ry
De andre undgår den
Når karbonaden ringer tager frikadellen ikke telefonen
De har ellers gået i folkeskole sammen
Så ringer karbonaden til hakkedrengen
Hakkedrengen har ikke tid
Den arbejder meget og har små bøffer
Karbonaden har ikke så mange venner den kan ringe til
Så den går på Tinder
Karbonade søger venskab med andre kødboller
Straks får den svar fra ensomme frikadeller
Hakkedrenge med depressioner
En enkelt nakkekotelet i bad standing har også svaret
Karbonaden er overrasket over alle de mange henvendelser
Der er mange ensomme kødboller derude
Abonner på:
Opslag (Atom)